Handelsbetingelser

NaturBornholm. CVR. Nr. 25 09 24 14. Grønningen 30. DK- 3720  Aakirkeby. Tlf. +45 5694 0400

IBAN: DK 2420008473921511.
SWIFT: NDEADKKK.

 

Fortrydelsesret: Fortrydelsesret gælder kun ved køb af en fysisk vare, og således ikke ved køb af billetter. Når varen returneres og fortrydelsesretten udnyttes kan dette kun ske, såfremt varen returneres i samme stand og mængde som da du modtog den. Du må gerne pakke varen ud så længe du kan returnere den i samme stand og mængde. Fortrydelsesretten bortfalder hvis du bruger varen, hvor det er synligt at brugen formindsker varens salgsværdi. Når du udnytter fortrydelsesretten skal du selv betale for fragten, når du returnerer varen. Hvis du har købt varen via Internet- butikken hos os, har du ret til at fortryde købet. Du skal give NaturBornholm besked om, at du fortryder dit køb, det kan for eksempel ske ved at sende en e-mail udfra denne fortrydelsesformular. Du skal returnere varen til os senest 14 dage efter du har modtaget den. Adressen for returnering er:

NaturBornholm                                                                                                Grønningen 30                                                                                         3720 Aakirkeby                                                                               

E-mail. naturbornholm@naturbornholm.dk

 

TILBAGEBETALING SKER HURTIGST MULIGT EFTER VI HAR MODTAGET VAREN RETUR OG KONTROLLERET AT DEN LEVER OP TIL BETINGELSERNE FOR, AT FORTRYDELSESRETTEN KAN UDNYTTES. HVIS DU HAR BETALT MED DANKORT, REFUNDERES PENGENE VIA NETS.

Reklamationsret: Du har altid to års reklamationsret på den vare, du har købt. Fristen løber fra leveringsdatoen. Det er en forudsætning, at den fejl, du vil klage over, var til stede på købstidspunktet, eller at årsagen til den var til stede på købstidspunktet. Fejlen kan altså godt vise sig senere, når du har brugt varen en tid.

Klag hurtigt: Hvis du opdager en fejl ved varen, skal du klage inden for rimelig tid. Hvis du venter for længe, kan du miste din ret til at få fejlen afhjulpet. Hvis du klager inden for to måneder, fra du opdager fejlen, er det altid inden for rimelig tid. Hvis varen er blevet skadet under transporten, skal du klage med det samme.

Køberens ret: hvis varen har en fejl, som sælgeren er ansvarlig for, kan du få varen repareret, eller du kan få en ny vare. I visse situationer kan du få et afslag i prisen, eller du kan få dine penge tilbage. Afhjælpning af en fejl skal ske inden for rimelig tid, og det skal være uden udgift og unødig ulempe for dig. Sælgeren skal fx betale eventuelle transportudgifter. Hvis sælgeren er for længe om at afhjælpe, kan du have krav på at få dine penge igen.

Sælgerens ret: Sælgeren har ret til at undersøge varen og tage stilling til din klage. Hvis du kræver at få pengene igen eller et afslag i prisen, kan sælgeren afvise dit krav, hvis han eller hun i stedet inden for rimelig tid tilbyder dig at vælge mellem en reparation og en ny vare. Når du har valgt, kan sælgeren igen afvise dit valg, hvis det er uforholdsmæssigt dyrt for ham eller hende.

Gem din kvittering: Det er dig, der skal bevise, hvor og hvornår du har købt varen, og hvad du har betalt for den. Gem derfor din kvittering i mindst de to år, hvor reklamationsretten gælder.

 

Hvis du ønsker at reklamere over et produkt skal det indsendes til os på den ovennævnte adresse.

NaturBornholms Webshop modtager betaling via Dankort/VISA, Bestilte varer afsendes normalt inden for to hver- eller arbejdsdage - ved længere leveringstid bliver kunden informeret via mail. Alle bestillinger følges op af en ordrebekræftelse, der sendes via mail.

 

Fra d. 15 juni 2014 er der nye regler, når du returnerer vare.

Send en utvetydig meddelelse om din fortrydelse til sælgeren inden for 14 efter, du har modtaget varen.
Send varen retur senest 14 dage efter, du sendte meddelelse om fortrydelsen.
Du har ret til at få dine penge retur senest 14 dage efter, du sendte meddelelse til sælgeren om, at du ville fortryde købet. Sælgeren skal dog returnere pengene, når han eller hun har modtaget dokumentation for at varen er afsendt – eller har modtaget varen retur.
Du skal som udgangspunkt have alt det, du har betalt, retur.
Sælgeren skal returnere pengene på samme måde som du betalte.

Du skal:
Bevise, at meddelelsen om, at du vil fortryde er, afsendt.
Bevise at varen er returneret.
Betale returforsendelse.

Sælger kan:
Fratrække ekstraomkostninger for fremsendelse af varen, hvis du ved købet selv har valgt og bestilt en dyrere forsendelsesform, end den sælger tilbød.
Fratrække penge hvis varens værdi er forringet, fx skadet eller bærer præg af at have været brugt udover, hvad man må i en butik.

Dankortlogo M Omgivelser