De syv europæiske bisonokser i Almindingen har fået selskab af et par artsfæller på NaturBornholm. Der er ganske vist tale om dyr, som ikke længere er med kød og blod, men af skind og ben. En bisonko med kalv og skelettet af en tyr indgår i NaturBornholms nye udstilling, der fortæller om den europæiske bison og artens dramatiske historie.
Bison i Danmarks vilde natur
For omkring otte tusinde år siden levede den europæiske bison i Danmark. Det ved vi fra fund af knogler fra den tid. Sammen med bisonoksen levede andre store pattedyr som kronhjort, elsdyr, vildhest, vildsvin, ulv og los i datidens lysåbne danske skov.
Enkelte fund af bisonknogler er aldersbestemt til at være af yngre dato. Det kan tyde på, at strejfende bisonokser af og til har søgt mod nord og nået op til vore breddegrader.
Knoglefund
Udstillingen på NaturBornholm rummer et knoglefragment af et bisonkranium fra Bøgesø Mose på Sydsjælland. Kraniedelen blev fundet af arbejdsmand Svend Jørgensen under tørvegravning i 1945. De danske bisonknoglefund opbevares på Statens Naturhistoriske Museum, men NaturBornholm har fået lov at låne denne knogle i forbindelse med den aktuelle bisonudstilling.
Bisonknoglen fra Bøgesø Mose er aldersbestemt med både pollenanalyse og kulstof 14 analyse. Resultatet afslører, at den aktuelle bisonokse levede for blot 1500 år siden. Vi ved ikke, hvordan bisonknoglen er havnet i mosen. Det kan være en bison som er kommet sydfra måske over isen ved vintertid for at ende sine dage her. En anden mulighed er, at det er jernalderfolk, som har lagt kranieknoglen i mosen som et offer. Knoglen viser ingen spor efter at have været i menneskehænder, så begge muligheder er blot hypoteser. Det eneste vi med sikkerhed kan sige er, at det pågældende dyr levede for 1500 år siden.
Bison udryddes - næsten
Med udstillingen ønsker NaturBornholm at medvirke til at formidle om Naturstyrelsens aktuelle bisonprojekt på Bornholm, men også benytte lejligheden til at fortælle historien om den europæiske bison. Den europæiske bison er et skovdyr, der langt op i middelalderen var udbredt over store dele af Europa. Efterhånden som skoven forsvandt for at skaffe landbrugsjord, blev bisonoksen trængt. I slutningen af 1700 tallet var bisonoksens fortrængt til to sidste udbredelsesområder. I Bialowieza skovene holdt en større bestand endnu til. En anden langt mindre bestand levede i Kaukasus bjergene. Med udbruddet af 1. Verdenskrig i 1914 kom bisonoksens sidste levesteder i frontzone. De to sidste bisonbestande overlevede ikke krig og krybskytteri. Den europæiske bison var i 1919 uddød i naturen.
Der levede imidlertid enkelte dyr i en række zoologisk haver og dyreparker. Med initiativ fra Frankfurt Zoo lykkedes det i samarbejde med polske zoologer at sætte gang i et internationalt samarbejde om avl. De sidste omkring 45 bisonokser, der levede i forskellige zoologiske haver, blev grundstammen til en ny bestand. Den europæiske bison blev reddet på stregen. I dag er verdens samlede bestand af europæisk bison på omkring 4000 dyr, hvoraf halvdelen lever i Bialowieza skoven. Det er også herfra de 6 bisonkøer, som nu lever i Almindingen, kommer fra.
Skelet med historie
Bisonskelettet i NaturBornholms udstilling har vi lånt fra den polske nationalpark i Bialowieza. Det er skelettet af bisontyren ”Hagen” som blev født i Hagenbeck Zoologisk Have i Hamborg i 1911. ”Hagen” kom senere til Poznan Zoo og da processen for at redde den europæiske bison for uddøen blev sat i gang i 1920erne, var ”Hagen” et af de dyr, som blev sendt til Bialowieza skoven i forsøg på at genetablere bestanden dér.
Skelettet på NaturBornholm stammer med andre ord fra et af de pionérdyr, som er årsag til, at vi nu har kunnet få syv europæiske bisonokser til Almindingen på Bornholm.
Bisonernes ankomst til Bornholm.
Se da Bisonerne kom til Bornholm
Tør du stå ved en bison? Og se om dine skuldre er bredere end en bisons
