Egne ture med guide

  • Erikstrup 14

NaturBornholms naturvejledere kender det meste.

Få din egen naturvejleder med på tur

Pris 50 kr. pr. deltager for to timer, dog minimum 1.000 kr. 
Ekstra timer koster kr. 25,- pr. deltager.

Bison safari - på sporet af de bornholmske bisoner
Vi tager ud i bisonskoven og på jagt efter Europas største pattedyr. Vi fortæller om bison og bisonprojektet, ser spor efter deres færden, og hører om hvad det kommer til at betyde for skoven. Vi kan ikke garantere, at det hver gang lykkes at se bisonokserne, men vi kommer tæt på.

På tur i Østre Sømarkens forunderlige natur og kultur
Turen går først forbi den gamle vandmølle med ørredhus, der ligger på Bornholms mest vandrige vandløb – Øle å. Vi kommer til at høre, om dengang den unge dronning Margrethe var med til udgravningen af en af Danmarks største jernaldergravpladser. Derefter går vi til Danmarks mindste erhvervs-fiskerihavn og vi går på jagt efter ægte fossiler på stranden. Til sidst besøger vi det geografiske knudepunkt, hvor solen står i syd præcis kl. 12.00, det eneste sted i Danmark, hvor klokken går helt rigtigt. Undervejs fortæller Naturvejlederen også om den varierende natur i det fredede område.
Efter turen kan man forkæle sig selv på Café Slusegaard med frokost eller kaffe & kage. Læs om Café Slusegård her

Fossiler fra dinosaurernes tid!
Tag med naturvejlederen og professionelt udstyr på jagt efter sjældne fossiler fra fortiden. Det er en enestående chance for at grave på det privatejede sted, hvor Danmarks første dinosaurtand blev fundet. 

Svartingedalen - den genopdagede dal.
I Bornholms første turistguide fra 1879 blev dalen nævnt, og var populær i mange år, men det aftog. Fredningen fra 1927 blev udvidet i 2010erne. Det var en sag, der fik bornholmere og turister til at genopdage dette smukke stykke natur, der skjuler sig som en revne ned i landskabet med "Hobbit-agtigt" landskab, med sprækkedal, vandreblok og natur, der prægs af efeu-beklædte døde træer. Et dyk ned i et eventyr. På turen fortælles om fredningen, den voldsomme geologi, og den døde naturs nødvendighed for livet.
 
Farlige dyr og fine planter.
Eneste chance for at møde de bornholmske ulve og løver sammen!
I Dueoddes klitter er der flere specielle planter, bl.a. en kødædende…
Kun om sommeren.
 
I pindsvinets spor.
De mindre børn lærer om naturen ved at være i den, og være den. Vi laver pindsvin, får pindsvinesnuder, så vi kan samle mad til pindsvineungerne, og sørger for at de har det godt. Pindsvinet bruges til at lære en masse om vores nære natur.
 
Kofoeds Natur.
En tur med Jens Kofoed, der kender de fleste steder, og ved det meste. Emne og sted aftales ved booking.
 

Skulle du have andre ønsker, så finder vi også ud af det.
Vi giver en rigtig gode oplevelser og bedre kendskab til den unikke bornholmske natur.
Turene kan suppleres f.eks. med madlavning, motion eller overnatning i bålhytte eller shelter.
 
 
Bestil eller hør nærmere:
e-post til booking: Her
tlf.: 5694 0400