Igler i mosen

Kristina Eriksen, NaturBornholm

Den suger blod. Den har fem par øjne og tre kæber med skarpe tænder, hvormed den let kan skære hul i huden på et menneske. Kan den ikke få ram på et menneske, nøjes den med at suge blod hos  rådyr, køer, frøer og snegle. Et godt og solidt  måltid blod får den til at forøge sin vægt 5-10 gange – men så behøver den heller ikke mere mad i et helt år!

Det lyder som en gyserfilm, men blodsugeren er i virkeligheden et nyttedyr ved behandlingen af sygdomme. Dens navn er Hirudo medicinalis, lægeigle – også kaldet blodigle.
 
Hvor lever denne skabning? Igler af alle slags lever i søer og moser med rent vand. Det vidste overlærer Frede Kjøller fra Østermarie Skole: det fortælles om ham, at han tog skoleklasserne ud til Bastemose for at studere iglerne. Her blev elever (frivilligt, forhåbentlig!) sendt barfodet og -benet ud i mosen – og så var der så at sige ”bid”, når de kom i land!
 
Eleverne tog ikke skade af biddene, de kunne knap nok mærke dem, for blodiglens spyt indeholder blandt meget andet godt et lokalbedøvende stof. Et andet stof, som interesserer lægerne, er hirudin, der forhindrer blod i at størkne. Det kan vare fra 12 timer helt op til et par døgn før blødningen er standset helt.
 
I 1800-tallet brugtes iglen derfor til mirakelkuren åreladning mod såvel fedme som astma, svindsot, forstoppelse og nymfomani! Også i dag bruges lægeigler på danske sygehuse og ny forskning påviser iglespyttets gavnlige virkning på slidgigt.
 
Hvordan ser den ud? Den er stor! Op til 15 cm lang og 1-1½ cm tyk. Rygsiden er brunlig med orange striber og pletter. Bugsiden er mørk med olivengrønne aftegninger.

Igler tilhører ledormene og har en sugeskive i hver ende. På fast underlag bevæger de sig som målerlarver og i vand svømmer de som delfiner! Det lykkedes ikke Deres udsendte i Bastemosen at fange iglen i nettet, men jeg så den flygte lynhurtigt på vandets overflade!

Lægeiglen er tvekønnet, dvs. at den er både han og hun. Den parrer sig i maj og kryber midt på sommeren på land, hvor den graver sig ned i mudderet og lægger sine æg.
 
Lægeiglen er sjælden i Europa og derfor fredet. På den danske rødliste 1997. er den listet som sårbar. Men på Bornholm er den ikke sjælden: ud af 47 kendte lokaliteter i hele Danmark findes Hirudo medicinalis hele 36 steder på øen – og sædvanligvis på NaturBornholm.