Det er vigtigt at kunne lege. Man kan også lære noget af at lege.
Dét er tanken bag de interaktive enheder i den store oplevelseshal, som i bund og grund er en stor legeplads, hvor man kan eksperimentere sig frem til en bedre forståelse af den bornholmske natur. Få f.eks. svar på følgende spørgsmål:
Hvordan synger en bornholmsk gulspurv?
Hvordan blev sandstenen dannet?
Hvilke dyr og planter er specielle for Bornholm?
Oplevelsehallen består af oplevelsesøer, et slags eksperimentarium, hvor man ved leg og forsøg kan erfare en sammenhæng mellem teori og virkelighed.
Det kan gøres ved at du:
Flyver med tranerne over Bornholm.
Tester et jordskælv.
Tester din viden om Bornholms natur.
Konstaterer, at Bornholm flytter sig.
Konstaterer naturens kredsløb - sådan fungerer det.
Konstaterer, at du kan producere energi.
Dinosaurer udstilling
Alle danske dinosaurer bliver fundet på Bornholm, så det er naturligt at vi udstiller fundene. Gå under maven på en Sauropod, eller rør ved et fodspor. Se dinoerne og det miljø de levede i.
EL-biler kræver energi
På den nye udendørs bane for EL-biler kører børnene lystigt rundt. Banen hedder "solskinsøen" fordi det er et mini-kopi af øen, og for at køre bilerne skal man have en energi-polet. Energi-poletten laver man ved at trampe på en stepmaskine. Men hvis solen skinner bliver der dannet noget energi, og så skal man ikke trampe helt så meget. Prøv selv.