|
Hellig Kvinde
Hellig Kvinde er navnet på en bautasten tæt ved Gyldensåens udløb. Sammen med en anden knækket sten står den på resterne af en lav stenrøse.
Umiddelbart øst for røsen står en samling af 16 mindre oprette sten, der danner en aflang oval skibssætning, der stammer fra yngre jernalder, ca. 500 efter vor tidsregning.
Da den ”Kgl. Commission til Oldsagers Opbevaring” blev oprettet i 1807 begyndte man her i landet at interessere sig for bevaring af jordfaste mindesmærker og oldsager.
Gennem indberetninger fra sognepræsterne fik Commissionen oplysninger om, hvad der fandtes omkring i sognene af fortidsminder, og på grundlag af disse indberetninger blev der udarbejdet en liste over ting, der ved fredning burde bevares for eftertiden.
I denne første liste figurerede Bornholm med to ting, og den ene af disse var Hellig Kvinde!
Et gammelt sagn fortæller, at stenen på højen var en hellig kvinde og de små sten hendes børn. For at undgå en truende fare blev de alle på kvindens bøn forvandlet til sten.
I gammel tid hilste vejfarende på denne såkaldte Boelsgade ærbødigt på Hellig Kvinde og hendes børn, når deres vej faldt forbi.
Ser man billeder af landskabet med Hellig Kvinde fra sidst i 1800-tallet er det slående hvor bart det er for træer. Her gik nemlig både heste, køer og får på den fælles græsgang, ejet af staten.
Denne nedbidning af opvoksende trævækst har fremmet en lysåben flora i strandengene, der med sine nationalt sjældne arter som Melet kodriver og Kantbælg besøges af mange turister.
Logulvet kaldes den flade og stærkt opsprukne klippe yderst mod havet, og både den og klipper tættere på Bølshavn bryder bølgerne i hvide kaskader, når de i pålandsvind ruller ind mod kysten. | 
